Jacob Nørkov Friis og Team Holisticum

En af grundene til at jeg vælger at kalde det en ven, er fordi en ven er noget, man kan snakke med, spørge til råds, være sammen med, og se denne ven agere i verdenen og derigennem må-ske lære, hvad et venskab er.

Når jeg nogle gange har spurgt inde i mig selv: Hvad er det egentlig denne grundfølelse er, så har jeg set, at det er noget man går med i hånden. Et af redskaberne er, at når denne grundfølelse kommer og bliver erkendt, så lærer man faktisk sig selv at kende på så dybt et plan, og man kan begynde at agere i verdenen på en kærlig måde.

Når denne grundfølelse bliver erkendt, lærer man sig selv at kende på så dybt et plan, at man kan begynde at agere i verdenen på en kærlig måde. For det, grundfølelsen ofte gør, er, at den projicerer, den gør, at vi hele tiden lægger grundfølelsen og det, den kan blive til, ud i vores om-givelser.

Det, der også sker når grundfølelsen bliver erkendt, er, at vi begynder at trække al den energi hjem, som vi har lagt ude i andre, lagt i situationer, lagt i parforhold, lagt i tilstande, på arbejds-pladser, i hjemmet eller andre steder. Al den energi vi lægger ud, og som ikke er set med denne ven i hånden, begynder vi at trække tilbage.

Man bliver enormt energifyldt, man bliver enormt bevidst om: Ja, jeg bærer den grundfølelse, og jeg bærer den med værdighed, og den kommer frem engang imellem, og det er svært, og det er smertefuldt og alt muligt, men nu ved jeg trods alt, hvad det er for en side i mig selv, jeg er nødt til at indgå et partnerskab med.

Et af redskaberne, når man får sin grundfølelse, er at begynde at finde ud af, hvad projektions-mekanismer er, det er det redskab som kan bruges til at kunne få grundfølelsen til at forblive erkendt, og det vil sige at man et eller andet sted skal studere energi. Man kan sige at det er et af de største redskaber, der hører til grundfølelsen. At studere energetisk hvad der sker på de ni-veauer, der er omkring en, og hvad det gør i en selv.

Hvis en person fx er splittet, så kan den person nogen gange gå ind i en enorm aflukkethed, fordi denne splittelse driver vedkommende til at være i aflukketheden, fordi vedkommende ikke kan se, hvor meget splittelse vedkommende sender ud i verdenen.

Eller hvis det er skyld vi snakker om, så skal man være utrolig opmærksom på, at man hele tiden forsøger at lægge skylden ud i andre, og at man gør det på mange forskellige niveauer, og at man har en følelse indeni sig af den skyld, af, at intet er godt nok. For det er det den følelse er muteret til.

Man skal studere energier, man skal studere, hvad der sker med energien, når man går ind i et rum. Man skal lige mærke, hvad der sker i det rum, hvad man skal gøre, hvad der er det væsent-lige, for så sker der ikke det, at denne grundfølelse begynder at give ud af sig selv og lægge sig selv ind i andre, for det er det, der er dens formål. Dens formål er, at den gerne vil forblive uer-kendt, fordi det er vores dybeste smerte at have denne grundfølelse. Den danner basis for hele vores udvikling.

Et andet redskab, til at arbejde med grundfølelser, er, at være meget åben omkring hvilken grundfølelse man har. Så får man mulighed for at andre mennesker i kærlighed kan begynde at sige til en, hvornår de føler, at det er den grundfølelse, man bærer, som de er i gang med at bæ-re.

Det, der også sker, og det der også er redskabet, er, at vores partner, den partner vi har, bliver den største udvikler, når vores grundfølelse bliver erkendt. Den ene grundfølelse, den ene har, og den anden grundfølelse, den anden har – de to grundfølelser vil hele tiden arbejde sammen og blive et med hinanden, adskilles og blive et med hinanden, adskilles og blive et med hinanden.

Grundfølelsen virker i alle lag. Man kan sige det på en anden måde. Det er den følelse du oplever igennem. Det er den følelse livet i dig oplever igennem.

Det, der rent transformationsmæssigt sker på de andre planer, er, at når du ser grundfølelsen med de briller, eller den oplevelse indeni i dig, så begynder grundfølelsen at samle sig sammen og bliver til en energi, du bærer indeni dig, og som bliver din ven. Så kan grundfølelsen stille og roligt begynde at åbne sin visdom.

Hvis man fx har en grundfølelse af skyld, og man putter den grundfølelse ud i alt og alle, og man syntes bare, at man er en stor skyld, og man syntes ikke, at man kan leve, fordi man er skyld i alle andres dårligdomme osv. Når den visdom begynder at trække sig sammen, så starter der en transformationsproces af denne skyldfølelse, og den begynder at bevæge sig op igennem chak-raerne.

Hvis en skyldfølelse er i harachakraet, så begynder man at bearbejde sin skyld overfor sine børn. At man ikke har gjort det godt nok, Hvis man tager skylden op i solar plexus, så begynder man fx at bearbejde det, at man er skyldig i sit eget liv. Man begynder at sige: Hvis jeg gør sådan, så er det klart, at så sker der det og det. Hvis ikke jeg er intakt, hvordan kan mennesker rundt omkring mig være intakt osv. Man erkender, at vi alle sammen er på en udviklingsvej, og at vi skal på-skønne, at vi alle sammen er det og ære det, og hvad vi nu ellers gør.

På den måde transformerer følelsen sig op til at blive en visdom i os, som vi giver ud. Det er hele tiden stadier af bevidsthedsudvidelse.