Jacob Nørkov Friis og Team Holisticum

Påskønnelsesenergien er det der gør, at vores grundfølelser overhovedet kan komme frem og blive bevidstgjort. Vi mennesker har en tendens til, at vi ikke ønsker at få synliggjort, erkendt eller opleve vores grundfølelser. 
En af de metoder, der er til at kunne få de grundfølelser frem og blive bevidstgjort inde i et men-neske, er at bære en energi i sig selv, hvor man påskønner. Mennesker har en oplevelse af, at påskønnelse er - ih altså, hvor er du dygtig til at gøre det, du gør - og det generelle skulderklap, nej hvor er du god osv. Det er ikke det jeg taler om, når jeg taler om påskønnelse.

Påskønnelse er en indre tilstand, af, at alt er såre godt. At uanset hvad man udtrykker, uanset hvad men er, uanset hvilken tilstand man er i, så bringer det altid en gave med sig, fordi den til-stand giver en mulighed for en ny tilstand, en ny oplevelse af livet, en ny kærlighed, en ny vibrati-on, kald det hvad i vil.

At påskønne er at bære i sig, at alt er fuldstændig som det skal være. Den energi gør - at menne-sker indefra deres eget centrum, indefra angsten for døden og angsten for livet, og alle de for-skellige tilstande af alle mulige følelser - at det menneske har en oplevelse af at blive set, at blive rummet, at blive mærket, og at det faktisk er ok, at denne grundfølelse, der hele tiden forsøger at være uerkendt, kommer frem.

Når den grundfølelse kommer frem, så er det at alle vores systemer med vores forskellige væs-ner i de forskellige chakraer, også ovenover sjælsplanet, begynder at komme på linje med hinan-den. Så begynder der at opstå kommunikation imellem de forskellige væsner, og så er vejen til oplysning påbegyndt.

Denne påskønnelse er en oplevelse - for det er ikke noget, man kan gøre ved andre mennesker. Det er denne påskønnelse der gør, at vi kan komme ind og får fat i vores grundfølelse, så grund-følelsen - for det er i bund og grund det, det handler – føler sig totalt elsket. Når vi har denne grundfølelse, så føler den sig ikke elsket, for hvis den gjorde det, så ville den også komme frem og blive bevidstgjort i os.

Når vi så erkender vores grundfølelse, så bliver det rigtig svært at være menneske, for så skal alle planer og alle dimensioner ses igennem denne grundfølelse. Så begynder grundfølelsen sin rejse til at blive den grundfølelse, der er den modsatte sammenfattede pol af det, som grundfølel-sen er som en individuel energi.

Vi har vores to kønskirtler og vores koglekirtel inde i hovedet. Kønskirtlerne har splittet os op i forhold til grundfølelsen, som ligger i vores rod. Hvis vi fx siger, at min grundfølelse er splittelse, så ligger den splittelse og arbejder hernede i hara i de to kønskirtler. Rejsen imellem de to kønskirtler igennem spiralenergierne op igennem rygsøjlen bevæger sig i spiraler op igennem rygsøjlen og når op til koglekirtlen. I det øjeblik grundfølelsen når til koglekirtlen, så opstår der enhed; for ud af splittelse opstår der enhed.

Så sker der en 180º fasedrejning, og så bliver resten af systemet i os gennemstrømmet af denne enhed, og så begynder alle de forskellige vibrationer at gå på linje indeni os, og enhedsoplevelsen opstår.

Det kan vi mennesker kun opleve ved, at vi påskønner og bærer påskønnelsen i os, for så stråler den påskønnelse ud til vores omgivelser, og derved kan vi møde andre mennesker direkte med det allersværeste i dem. For de grundfølelser er noget af det sværeste, vi overhovedet bærer på, for det er så stor en del af os mennesker.